Endnu en gang bliver vi præsenteret for et læserbrev fra SF, hvor de, uden at tage hensyn til fakta, fortsætter deres hovedløse jagt på fiskeriet ved at insistere på et forbud mod bundtrawl. De hævder, at dette ene tiltag vil løse alle problemer i havmiljøet, hvilket er langt fra sandheden.
Lad os starte med at bringe nogle faktuelle perspektiver på banen. Ifølge officielle kilder er det kun 19,7 procent af det danske havareal, der faktisk påvirkes af bundtrawl. Dette er et område, hvor danske fiskere konstant arbejder på at udvikle mere skånsomme fiskeredskaber. Det er vigtigt at huske, at der allerede anvendes forskellige redskaber, hvoraf nogle slet ikke har kontakt med havbunden, mens andre har specielle hjul til at mindske påvirkningen.
Tvivlsomt bevis
SF insisterer på at henvise til Øresund som et bevis på deres påstande, men DTU Aqua har klart udtalt, at man ikke kan tilskrive specifikke forhold i Øresund til et trawlforbud alene. Der er unikke geografiske og miljømæssige faktorer såsom vandgennemstrømning, der spiller en afgørende rolle her.
En anden rapport fra DTU Aqua understreger også, at et trawlforbud kun ville have minimal effekt på fiskebestandene.
Flere fiskebestande i fremgang
Når vi taler om fiskemængder, er det simpelthen forkert at påstå, at der ikke er fisk at fange. Faktisk oplever vi en massiv stigning i bestandene af rødspætter, kuller og fjæsing, hvilket afspejles i de øgede kvoter. Selvfølgelig er der udfordringer med torskebestanden, men trawlfiskeri er ikke det primære problem her.
Torsken lider delvist under presset fra sæler, der æder dem og gør dem syge med sælorm, samt den enorme mængde, der hvert år bliver taget af skarver. Ifølge forsker Niels Jepsen er det en illusion at tro, at vi kan øge kystnære fiskebestande uden at regulere skarvbestanden, da skarven alene æder op til 25 millioner torsk årligt i den vestlige del af Østersøen.
- Vedlagt henvisning: The seafloor footprint of Danish fishing
