Debatindlæg: Et trawlforbud giver ikke flere fisk i havet

I et debatindlæg i Altinget har biolog og teamleder i Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund i en kommentar til Alexander Holm, kendt fra Den Dyriske Time, forklaret, at det ikke er trawlfiskeriet, der er den store synder, når det kommer til fiskebestande og havmiljø.

I Altingets debatsektion kan man læse følgende indlæg fra Henrik Lund, biolog og teamleder i Danmarks Fiskeriforening.

“Jeg er glad for, at Alexander Holm her på debatsiderne (I Altinget, red.) gør det klart, at fiskerne overordnet set overholder reglerne. Og jeg er enig i, at kvælstofudledningen er det altoverskyggende problem i det danske havmiljø. Her stopper enigheden til gengæld.

For Alexander Holm taler imod bedrevidende, når han dæmoniserer fiskeriet med trawl og udråber trawlforbud til den hellige gral i kampen for et bedre havmiljø. Det er der simpelthen ikke evidens for. Her på Altingets debatsider har DTU Aqua ganske klart skrevet, at der kun er få studier, der viser en sammenhæng mellem trawlforbud og vækst i fiskebestande.

Det, der betyder suverænt mest for fiskebestandenes ve og vel – hvis man holder iltsvind ude af ligningen – er ikke, hvordan man fanger fiskene, men hvor mange fisk man fanger. Med andre ord: størrelsen på fiskekvoterne.

Det siger eksperterne fra DTU Aqua også krystalklart: “Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.”

På den baggrund må det være en stor lettelse for Alexander Holm, at fiskekvoterne i de iltsvindsramte fjorde, de indre farvande og i Østersøen er banket helt i bund. Fiskeriet er nulstillet. Bornholms Fiskeriforening lukker og slukker. Der er stort set ikke noget trawlfiskeri, man kan forbyde. Der blev trawlet i fem procent af hele Østersøen i 2022.

Østersøen er endt om et laboratorie, hvor man kan se, hvordan havmiljøet udvikler sig, når man fjerner fiskeriet som presfaktor. Indtil videre er det ikke opløftende.

Leverorm og skarven truer fiskerbestanden

DR har netop lavet en god og grundig udsendelse, hvor Katherine Richardson og Marie Storr-Paulsen fastslår, at klimaforandringerne og iltsvind som følge af kvælstofudledning fra landende omkring Østersøen, er de store syndere og forklaringen på, hvorfor torsken er forsvundet.

De peger også på sælerne, som smitter torsken med leverorm, så den ikke kan vokse. Det er alvorligt, og der er så mange sæler, at sælormen nu også begynder at finde vej til os mennesker.

Forskere peger også på et andet rovdyr: skarven. Af et svar til Folketinget fremgår det, at skarven spiser 25 millioner små torsk alene i den vestlige Østersø. Af svaret fremgår, at det bliver svært at genrejse torskebestanden, hvis ikke der gøres noget ved skarven.

Fiskebestanden har udviklet sig positivt siden 2000

I Nordsøen og Skagerrak, der ikke er under pres fra ovennævnte presfaktorer, er billedet meget mere positivt.

I EU trykkede man på bremsen i starten af 00’erne, så der blev fisket mindre. For de fleste bestande gælder, at den naturlige dødelighed i dag er større end den dødelighed, der følger af erhvervsfiskeriet.

Det har skabt en positiv udvikling på tværs af fiskebestande. Det viser, at det ikke er trawlfiskeriet, der er afgørende for størrelsen på fiskebestandene. For modsat i Østersøen og i de indre farvande, bliver der fisket med trawl i Nordsøen.

Vi har brug for trawlfiskeri

Når det er sagt, vil vi gerne være med til at udpege områder, så det bliver forbudt at fiske med trawl på 20 procent af havet. Derved kan vi blive klogere på effekten af trawlforbud. Samtidig mener vi, at de bedste fiskepladser skal reserveres til fiskeri med bundslæbende redskaber, så vi påvirker så lidt af havbunden som muligt og kan fiske vores kvoter med mindst mulig indsats.

Holm foreslår, at man kun må fiske med trawl, hvor der ikke er effekter på havmiljøet. Det er urealistisk. For al fødevareproduktion sætter et aftryk uanset om den foregår på land eller til vands. Selv garnfiskeriet, som Holm ønsker sig som alternativ til trawl, sætter et aftryk. Her erstattes bundpåvirkning af bifangster af havfugle og pattedyr, og der er større chance for at miste fiskeredskaber.

Konsulterer man forskningen om trawlfiskeriets miljøaftryk sammenlignet med andre produktionstyper er konklusionen klar:

Selvom der er en negativ miljøpåvirkning fra trawlfiskeriet, så ender miljøet samlet set som taber, hvis man indfører et totalforbud mod trawl, og den samme mængde fødevarer skal produceres på anden vis. Derfor skal dæmoniseringen af trawlfiskeriet stoppe. For vi har brug for trawlfiskeriet for at sikre sunde fødevarer til en voksende verdensbefolkning.”

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag med oplæg, debatter, smagsprøver og rørefisk

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag...