Optimistisk May vil tale Brexit-aftale med EU

May kræver nødvendige ændringer af hendes brexit-aftale,

Den britiske premierminister, Theresa May, har i en tale i det britiske parlament fortalt, at hun vil tale med EU-ledere tirsdag og resten af ugen om nødvendige ændringer af hendes brexit-aftale, skriver Fyens.dk

I sin tale til Underhuset fortalte hun, at hun har underrettet EU-Parlamentet om, at det er nødvendigt med juridisk bindende ændringer af den såkaldte bagstopper, som skal sikre, at der ikke konstrueres en fast grænse med kontrolposter mellem EU-landet Irland og Nordirland.

Premierministeren sagde desuden, at hun vil lægge en aftale med nødvendige ændringer frem til afstemning i det britiske parlament, når den er opnået.

 

Tror på aftale

Det var en optimistisk premiereminister, der holdt tale for de britiske parlamentsmedlemmer forud for forhandlinger med EU-ledere resten af ugen.

– Jeg tror på, at vi kan opnå en aftale, som Underhuset kan støtte, lød det fra Theresa May.

May tilføjede, at hun vil tale for medlemmerne af Underhuset igen om brexit-processen den 26. februar, hvis der ikke inden da er opnået en aftale.

– vi må nu alle slå koldt vand i blodet for at få de nødvendige ændringer igennem, pointerede May i sin tale i det britiske parlament.

 

Regning uden vært

Det er dog langt fra sikkert, at det bliver så let for den britiske premiereminister at få lavet aftalen om. EU’s chefforhandler i forbindelse med Brexit, Michel Barnier, udtalte således i et tweet for nogle dage siden, at han vil lytte til, hvad briterne kommer med.

– Men EU vil ikke genåbne den aftale, der foreligger. Det er et resultat af 18 måneders intense forhandlinger mellem EU og UK. Det er et kompromis, der sigter efter at sikre, at briterne kan forlade EU på en ordentlig måde, lyder det fra Michel Barnier.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...