Blåfinnet tun blandt malkekøer og kødkvæg

Den store tun giver Hjørrings Dyrskues andre gæster konkurrence

Var det noget med en malkeko, kødkvæg – og en blåfinnet tun?

Jamen, så skal du til Hjørring Dyrskue 21.-22. juni, hvor den eftertragtede fisk er sat til skue. Den plejede at være en almindelig sommergæst, så forsvandt den, og nu er den muligvis tilbage, skriver Landbrugsavisen. 

– Blåfinnet tun er de seneste 3-4 år igen blevet set i danske farvande, så som Skagerrak, Kattegat og Øresund. Derfor arbejder vi i DTU Aqua nu sammen med hundredvis af lystfiskere, det Svenske Landbrugs Universitet og WWF om nye undersøgelser af tunens vandringsmønstre og biologi. På årets dyrskue i Hjørring får de besøgende et indblik i vores arbejde og selvfølgelig også viden om den fascinerende fisk, som på auktioner i Asien sælges for ti-tusindvis af kroner2, siger professor på DTU Aqua, Brian MacKenzie.

Blåfinnet tun vejer op til 260-300 kg og kan være 2,5 – 3 m lange. Til sammenligning vejer nogle af dyrskuets andre gæster, en fuldt udvokset sortbroget malkeko, omkring 6-700 kilo. Til gengæld er tunenes popularitet i den store ende. Blåfinnet tun er en af verdens mest eftertragtede fisk af både lystfiskere og erhvervsfiskere.
 

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...