Så er der endnu en gang fanget en stor rævehaj. Sidst var det Fisker Bo Nielsen, der fangede en 300 kg tung sag, som ses på billedet.
Nu er det så en lokal tobisfisker i Hvide Sande, der har fanget en rævehaj. Selve halen blev solgt for 9.829,40 kroner på Hvide Sande Fiskeauktion, oplyser TV MidtVest. Hajen vejede 238 kg.
Rævehajen er fredet og sjælden i danske farvande. Den kan blive op til seks meter lang og veje 500 kg. Den har en meget karakteristisk lang hale, som den bruger som en pisk. På den måde lammer og dræber den stimefisk, som den lever af.