Andrea skiftes ud med Nordland

Den bornholmske fiskeriforeningsformand Thomas Thomsen har overtaget FN 109 Nordland, og sælger R194 Andrea til Anholt

Det er et kig ud i fremtiden, som fiskeskipper og fiskeriforeningsformand Thomas Thomsen har gjort med overtagelsen af et nyt større fiskefartøj. Hidtil har han fisket med den 16,02 meter lange træbåd, nu bliver det en stålbåd på 22,50 meter.

Stålbåden har tidligere heddet FN109 Nordland, og det er en båd, der har fleksibilitet indbygget. For udover industrifiskeriet efter rationstobis, brisling, så vil det nye fartøj også kunne fiske efter torsk og jomfruhummer. Og netop de forskellige muligheder gør, at han kan tilpasse fiskeriet. For tiden har vist, at det ikke længere er nok at kunne drive fx torskefiskeri i Østersøen. Så der er med skiftet tale om en helgardering, der skal sikre fiskeriet i fremtiden.

Thomas Thomsen lægger også vægt på, at det nye fartøj giver en bedre komfort og øger sikkerheden for besætningen. Og når der fiskes langt væk hjemme fra, så er komforten en vigtig del.

Egentlig ville han helst fiske lokalt i Østersøen, men fiskeriet har været svagt og vigende, og derfor har mange bornholmske skippere måttet søge til nye egne langt mod nord, som fx i Kattegat og Skagerrak.

Den gamle udgave af R194 Andrea er solgt til fiskeri i Kattegat, hvor de nye ejere på Anholt vil sejle videre med fiskefartøjet, dog nu med navnet RS 194 Stisholm.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...