Optimismen bobler i konk- og krabbefiskeriet

Nye muligheder for fiskeri med tejner – konksnegle fanges allerede i stor stil, mens taskekrabberne blot venter på fiskerne

Fiskeriet efter rødspætter, tunger, sej, pighvarre osv., har fået en potentiel følgesvend: konksnegle og taskekrabber.

Som supplement til det traditionelle garnfiskeri er det nemlig muligt at have tejner ombord til at fange de utraditionelle arter. Konksneglene fanges allerede lystigt af bl.a. Hundested-fiskerne; krabberne derimod venter blot på fiskerne. Der er i dag bifangst af krabbeklør, men et decideret tejnefiskeri efter krabber er der endnu ikke ret meget af, men rig mulighed for.

Aquamind har været rundt i farvandene, hvor det vrimler med både konksnegle og taskekrabber. Konksneglen gemmer sig i hele Kattegat, Storebælt, Lillebælt, og også rundt Samsø og ved Djursland er der meldinger om masser af konk. Taskekrabben er vidt udbredt – fra det nordlige Kattegat og ud i Vesterhavet.

 

Fransk og koreansk guld

Vi begynder med konksneglen. Den er ikke så krævende; bare plastdunke og agn, og så er du i gang. Dunkene er lavet om til tejner, og koster 80 kroner pr. styk. Hvis man har en besætning på tre, skal man typiske røgte 500-800 tejner om dagen. Agnen kommer i mange former fra frossen sild til rødhaj. Fangsten opkøber bl.a. Hirsholmen Handelskompagni eller Seafood-Supply, der giver 10 kr. pr. kg.

– Vi afsætter sneglene til det sydkoreanske marked. I øjeblikket sælger vi alle de snegle, vi kan, og flere fiskere må meget gerne komme i gang med fiskeriet, da markedet er stort og fiskeriet godt, siger opkøber Poul Petersen fra Seafood-Supply.

Også franskmændene vil have snegle, helst ferske og kendt som Bulot.

 

Krabber – fremtidens kystfiskeri?

Og når nu fiskerne er i gang, så skulle de måske prøve taskekrabben. I dag fiskes der årligt 42.476 tons krabber i EU, og prisen er i gennemsnit 13 kroner pr. kg. Med de store bestande, der er af taskekrabber i for eksempel Nordsøen, er det ikke utænkeligt, at krabben bliver et vigtigt fiskeri for kystfiskersegmentet, lyder det fra Aquamind, der også ser en god mulighed for nystartede fiskere eller fiskere med lidt kvote, da krabberne ikke kræver kvote.

Til gengæld skal man have tejner. På en båd på 12 meter er der brug for ca. 500 tejner. De koster 400-500 stykket, men man skal huske på, at holdbarheden af tejner er meget længere end for garn.

Taskekrabberne kan afsættes til Nordisk Krabbe Kompagni, der sælger dem både som levende, helkogte, kløer og udtaget krabbekød.

 

Søg om støtte

Vil man gerne afprøve krabbefiskeriet, kan man låne tejner hos Hvalpsund NET med støtte fra EHFF. Derudover er det fra august muligt at søge om tilskud fra EHFF til indretning af både til tejnefisker samt køb af tejner. Det oplyser faciliteter for den Europæiske Fiskerifond, Poul Tørring.

Det er vigtigt, at man ikke har brugt pengene, inden man ansøger, og at man i øvrigt overholder de generelle regler for støtte.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...