3F: Psykisk pres fra kamera kan ingen holde til

Fiskerne Martin og Klaus vil ikke overvåges og møder opbakning hos 3F Frederikshavn. De er bekymret for det psykiske arbejdsmiljø

Fartøjet Line H fra Østerby på Læsø har siden år 2007 fisket efter jomfruhummere i Kattegat, men fremtiden for skibet og dets besætning er usikker. Skibet er nemlig et af 15 fartøjer, der skal have kameraovervågning. Hverken skipper Klaus Rosenfeldt Hansen eller hans besætning kan acceptere den præmis:

– Kutteren er så lille, at en kameraovervågning vil være en krænkelse af vores privatliv. Vi står tre mand på et meget lille areal, og vil ikke filmes, når vi eksempelvis går på toilettet, siger besætningsmedlem Martin Vinther Larsen.

En bekymring, som nu møder opbakning hos 3F i Frederikshavn.

 

3F på fiskernes side

3Fs lokalformand Finn Jenne har fulgt udviklingen med kameraovervågningen med bekymring. Han står uforbeholdent på fiskernes side:

– Det her er virkelig problematisk. Fiskeriet er i forvejen udsat for en meget koncentreret overvågning via satellit, gps, fangstrapporter og fiskerikontrol. Det her er mistillid til et erhverv, der allerede er dybt kontrolleret, siger Finn Jenne, der forudser et dårligt psykisk arbejdsmiljø, når kamera-overvågningen indføres:

– Hvis du møder ind på arbejde, og du ved, at du er overvåget fra start, så bliver du helt naturligt usikker. Fiskerne bliver bange for at begå fejl, og det psykiske pres kan ingen i længden holde til. Det er virkelig “bigbrother is watching you”.

 

Krænker min retsfølelse

3F frygter samtidig, at fiskerne vil gå i land, som Klaus Rosenfeldt Hansen og Martin Vinther Larsen. Men flere af fiskerne ser desværre ikke andre mulighed, da de finder kameraovervågning dybt krænkende.

– Vores interesse er udelukkende jomfruhummere. Det er er her hele vores løn og indtjening ligger. Alligevel tror Fiskeriministeriet og ministeren, at vi er på jagt efter torsken. Vi bruger gerne et net med en anden maskestørrelse, hvor torsken lettere går fri, men det er som om, at vi sket ikke blive hørt på i den her sag. Alt er bestemt på forhånd, og vi er stemplet som svindlere, siger Martin, og hans skipper supplerer:

– Læsø Fiskeriforening og Læsø Fiskeindustri har sammen med en række af os fiskere foreslået et totalt stop for torskefiskeriet, og vi er kommet med nogle bud på andre garn, men vi blive ikke lyttet på. Den her sag krænker min retsfølelse, fordi der er tale om omvendt bevisførelse. Vi skal med kameraet ombord dokumentere, at vi er uskyldige – normalt er man uskyldig indtil det modsatte er bevist, siger Klaus.

 

En kamp for alle

Kameraerne på kutterne er blevet sammenlignet med eksempelvis butikskameraer, men den sammenkædning køber skipperen ikke.

– I butikkerne bliver kameraerne brugt af politiet, hvis der sker en forbrydelse. Hos os er det ikke politiet men fiskeriministeriet, der skal følge os i vores daglige arbejde. Jeg føler, det her er en grov overtrædelse af mine menneskerettigheder, siger Klaus og Martin tilføjer:

– Det her er ikke bare en kamp, vi skal tage på vores egne vegne. Det her er en kamp for alle erhverv. Hvad bliver det næste: At sosu-medarbejderen skal overvåges, at skraldemanden skal. Kameraet vil gøre mig nervøs i forhold til at lave fejl – og for at blive fejlfortolket i mit arbejde siger Martin.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...