Hans Jørgen brænder for lokal udvikling

Mød den fjerde og sidste nominerede til Årets Fisker 2020: Hans Jørgen Jensen

Med tro og vilje kommer man langt, og det er Hans Jørgen Jensen fra Harboøre ved Thyborøn et godt bevis på.

I år kunne han sammen med Jens Peter Langer søsætte nybygningen L 820 Nanna Cecilie. Et fiskefartøj, der ikke alene er et synligt bevis på Hans Jørgen Jensens store tro på dansk fiskeri, men også understreger, at han selv er villig til at investere stort i fiskeriet, og hermed bidrage til en fortsat positiv udvikling i fiskeriet.  Nybygningen L 820 Nanna Cecilie er et topmoderne fiskefartøj, der er bygget til både trawl og flyshooting.

Hans Jørgen Jensen har den indstilling, at man skal yde, før man kan nyde. En indstilling, som hele lokalsamfundet omkring ham, nyder godt af. For den vestjyske fisker yder gerne en ekstra indsats, både via sit erhverv, men også via frivilligt arbejde i lokale foreninger, for at sikre positiv udvikling i det lokalsamfund, der betyder så meget for ham.

– Jeg vil gerne bakke op om det, der sker i vores lokalområde, så jeg også er medvirkende til at sikre en fortsat positiv udvikling i vores lokalområde. Både i Harboøre, hvor jeg bor, men også i Thyborøn, hvorfra jeg fisker, lyder det fra Hans Jørgen Jensen.

Som følge heraf ligger det også Hans Jørgen Jensen meget på sinde, at han så vidt det er muligt, understøtter de lokale arbejdspladser gennem sin virksomhed:

– For Thyborøn Havn er det vigtigt, at vi bevarer den gode position i fiskeriet, og hermed udvikler og understøtter de lokale arbejdspladser, der drives af fiskeriet, fortæller Hans Jørgen Jensen, der derfor også, så vidt det er muligt, benytter sig af lokale håndværkere og lander sin fangst til fiskeauktionen i Thyborøn.

Hans Jørgen Jensen er en utrolig dedikeret fisker, med en meget professionel tilgang til fiskeriet, og han er ikke bange for at investere stort i det, han brænder for. Han er omstillingsparat og et forbillede for mange. Dette er årsagen til, at Hans Jørgen Jensen er indstillet til prisen som Årets Fisker.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...