Er der plads til Rødvig-fiskerne?

I Rødvig havde de håbet, at fremtiden var lys. Men til årets generalforsamlingen måtte formand Elo Olsen sande, at fiskeripolitik, sandsugning og sæler gør det svært at være fisker

Egentlig havde Elo Olsen glædet sig til 2020.

Der var bedring på vej, håbede lokalformanden i Rødvig Fiskerining, men nu – til generalforsamling 5. september – står det klart for ham, at det langt fra er tilfældet.

– I 2019 glædede jeg mig over, at de havde fjernet lukkeperioden for Østersøen. Men nu i beretningen for 2020 så kan man skrive, at den er kommet tilbage i en værre grad, end vi har set før, og med nedsættelse af torsk og sild. Plus det er lige kommet frem, at EU mener, at det bør man også gøre for 2021, konstaterer lokalformanden:

– Helt ærligt, hvad er det der sker med EU’s fiskeripolitik i Østersøen?

Dertil kommer store problemer med sæler og skarv, som ingen politikere har vilje til for alvor at gøre noget ved.

Samtidig er fiskerne i skarp konkurrencen med mange andre aktiviteter til søs.

– Mon vi er nået til, at der kun skal være plads til alt andet som vindmølleparker, sand- og stensugning, som befolkningen ikke vil have på land. De vil meget gerne være grønne, bare det ikke rammer der, hvor de selv bor, siger Elo Olsen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...