Du kan nu søge om tilskud fra Fiskeafgiftsfonden.
Fra 15. juni frem til 1. september 2021 er der åbent for ansøgninger for 2022. Her vil der være 10-15 mio. kr. at søge, hvoraf de 7,4 mio. kr. er øremærket lærlinge- og efteruddannelse, mens resten er til en række forskellige områder. Der er følgende kategorier:
- Fremme af mulighederne for rådgivning til danske fiskere
- Fremme af sikkerhed og godt arbejdsmiljø om bord på danske fiskefartøjer
- Fremme af viden om dansk fiskeri og dansk fisk
- Fremme af oplysningskampagner og afsætningsfremme
- Fremme af videnskabeligt arbejde, forsøg, forskning og formidling med værdi for dansk fiskeri
- Fremme af generationsskifter
- Fremme af uddannelse
– I Fiskeafgiftsfonden håber vi at få mange gode bud ind, der kan gavne fiskeriet. Det kan for eksempel være projekter, der fremmer generationsskifte eller sikrer viden om dansk fiskeri. Pengene skal ud at gøre gavn der, hvor de er opkrævet; nemlig i fiskeriet, siger Kenn Skau Fischer, der er administrator i Fiskeafgiftsfonden.
Læs mere på Fiskeafgiftsfondens hjemmeside