Efter spørgsmål fra Erling Bonnesen (V) og Torsten Schack Pedersen (V) omkring beslutningen om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, havde Miljø- og Fødevareudvalget i et åbent samråd i dag bedt ministeren om at svare på de to venstre-politikeres spørgsmål.
Erling Bonnesen lagde ud med at spørge ministeren, hvordan et forbud mod trawl skal redde fiskeriet i lokalområdet i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, når de i forvejen er hårdt ramt af lukkeperioder, sæler, skarver, regulering og andre udfordringer?
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) tog herefter ordet:
– Mange politikere og grønne organisationer er optaget af havmiljøet, biodiversitet og fiskebestandene. Og på den anden side er der fiskerne, der er bekymrede for deres erhverv. Forskning viser, at bundslæbende redskaber skader bunden og havmiljøet. Resultatet er færre bundlevende dyr. Derfor mener jeg, at indførelsen af uforstyrrede områder er afgørende for, at der også fremadrettet er ressourcer i havet – og dermed også fisk.
Vendt på hovedet
Torsten Schack Pedersen mente, at beslutningsprocessen omkring forbuddet var vendt på hovedet. Altså at beslutningen om trawlforbud i Bælthavet blev truffet, før man havde talt med de involverede parter i sagen.
Ministeren svarede, at der er løbende dialog med de forskellige organisationer, heriblandt Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, hvor der er mulighed for at tale om sagerne.
– Desuden har der været et stort politisk pres for at arbejde med trawlfri zoner. Jeg ville da gerne have haft organisationerne inde over, inden beslutningen blev truffet, men beslutningen blev truffet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Nu skal vi så til at implementere beslutningen, og her er det altid fornuftigt at inddrage de relevante organisationer, lød det fra Rasmus Prehn.
