Hvide Sande-fisker har ligget til kaj i 18 dage

Det giver store underskud at sejle på havet, siger Jan Mathiasen, som har fritstillet sin besætning

Det er hårde tider for dansk fiskeri. 

For i kølvandet på Brexit og store kvotereduktioner er prisen på fiskernes brændstof steget til den dobbelte pris på grund af krigen i Ukraine. 

For fiskeskipper Jan Mathiasen i Hvide Sande, der har fartøjet RI 433 Emmalie, betyder det, at han nu har ligget til kaj i 18 dage. 

– Vi kommer ikke ud foreløbigt, hvis det fortsætter sådan her. Det kan ganske enkelt ikke gå, siger Jan Mathiasen. 

Han fortæller, at det giver et underskud på bundlinjen på mere end 30.000 kroner om ugen at tage på havet – og det er vel at mærke, hvis det går godt med fiskeriet. 

Er fiskene svære at finde, koster det ham endnu mere. 

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte tirsdag en længere artikel med Jan Mathiasen, som kan læses her. 

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...