Fiskeriminister forventer Østersø-ophugningsstøtte inden måneden er omme

Rasmus Prehn er lige så frustreret som fiskerne pga. tovtrækkeri med EU. Men lover, at ophugningsstøtte til Østersø-fiskerne er på vej

Østersøens fiskere er under pres. Senest kunne Fiskeri Tidende fortælle om EUs kvoteforslag, som ikke lover godt, og flere fiskere har stået frem og fortalt, om deres udfordrede situation

Men støtten er på vej, lover fiskeriminister Rasmus Prehn (S) nu. Det skriver han i et svar til Ekstra Bladet:

– Den klare plan er, at ophugningsstøtten for Østersøen vil være til at søge inden udgangen af måneden.

 

Benhårde forhandlinger

Altså ser det ud til at den lange ventetid snart er forbi. Ministeren forklarer, at han til fulde forstår, at fiskerne har været frustreret over den manglende støtte.

Årsagen har i følge ministeren været EU. 

Til Ekstra Bladet uddyber han: 

– Jeg ville være lige så frustreret, hvis det var mig. Ambitionen har hele tiden været at få ophugningsstøtten klar så hurtigt som overhovedet muligt, og det er det fortsat.

– Mit embedsværk har siddet i benhårde forhandlinger med EU, som har stillet nogle krav til støtteordningen, som vi ikke har kunne acceptere. Fordi EU’s krav potentielt ville udelukke en del fiskere fra at kunne søge støtten. Det er de forhandlinger, som vi er ved at færdiggøre nu.

 

Flere penge?

Tilbage står så, hvor mange penge der vil være i ophugningsordningen. Hidtil har 25 mio. kr. været på tapetet, hvilket fiskerne og Danmarks Fiskeriforening har varslet er for lidt. 75 mio. kr. ville være mere optimalt. 

Om der er så mange penge på vej, vides ikke, men ministeren er åben over for at imødekomme kravet om flere ressourcer. 

– Derudover har vi arbejdet for at skaffe flere midler til ordningen. Det vil jeg nu fremlægge er konkret forslag til, hvordan kan lade sig gøre, for Folketingets partier, som jeg håber, de vil bakke op om, skriver Rasmus Prehn.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...