EU-plan om trawlforbud bliver kun en vejledning

De europæiske fiskere behøver ikke længere frygte, at trawlfiskeriet forbydes i 30 procent af havet

Det er kun ment som en vejledning, når EU-Kommissionen har vedtaget en handlingsplan, der blandt andet indebærer et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i såkaldt beskyttede havområder.

Det oplyser EU’s fiskerikommissær Virginius Sinkevicius nu til den franske fiskeriminister Hervé Berville.

Det skriver det franske ministerium i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der har været holdt et møde mellem den franske minister og EU-kommissæren.

Kommissæren bekræftede på mødet, at der ikke bliver tale om et forbud hverken i 2024 eller 2030, idet EU-Kommissionens handlingsplan ikke bliver juridisk bindende for medlemslandene.

Handlingsplanen bliver kun en vejledning, lyder det.

Den franske minister glæder sig over udmeldingen fra EU-kommissæren, for i Frankrig er man blandt andet bekymret for, hvad forbud vil betyde for de franske muslingefiskere.

Forslaget har også medført store protester i både Tyskland og Holland, hvor mange rejefiskere risikerede at miste deres levebrød, hvis der blev tale om et egentligt forbud.

I Danmark ville forslaget ligeledes have fået store negative konsekvenser for fiskeriet.

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret for idéen om en Blå Trepart. En god idé,...

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret...