De danske fiskere har igen i år haft et sløjt fiskeri efter rødspætter.
Der er ellers gode kvoter på rødspætter i både Nordsøen, Skagerrak og i Østersøen, men med mindre end en måned tilbage af året, er fiskerne ikke i nærheden af at opfiske kvoterne.
I Nordsøen har de danske fiskere en kvote på godt 17.100 ton, og her har fiskerne fanget godt 3.300 ton. Det er en kvoteudnyttelse på 19,3 procent.
I Skagerrak har de danske fiskere en kvote på knap 13.000 ton, og her har fiskerne fanget knap 2.900 ton. Det er en kvoteudnyttelse på 22,2 procent.
I Østersøen har de danske fiskere en kvote på knap 8.400 ton, og her har fiskerne fanget godt 700 ton. Det er en kvoteudnyttelse på 8,8 procent.
Meldingerne fra fiskerne i Nordsøen og i Skagerrak er, at de har svært ved at finde rødspætterne, mens fiskerne i Østersøen er ramt af lukkeperioder og bifangstregler for torsk, som vanskeliggør fiskeriet efter rødspætter.