Efter lange kvoteforhandlinger nåede fiskeriminister Jacob Jensen (V) til enighed med de andre EU-lande og dermed i mål med næste års fiskekvoter.
– Jeg er godt tilfreds med det overordnede resultat af de fiskeriaftaler, vi har indgået. Det er et resultat med generelt bedre fiskerimuligheder, end vi har set de senere år. Der er flere af bestandene, der har det godt, og det kan vi se i vores kvoter for bl.a. torsk, kuller og sild i Nordsøen og Skagerrak, siger Jacob Jensen.
Fra dansk side har særligt en tilstrækkelig bifangstkvote for torsk i Kattegat, en øget kullerkvote, et opgør med Irland om makrel, og fortsat mulighed for at opretholde et ålefiskeri stået øverst på fiskeriministerens liste.
Og det er bl.a. lykkedes ministeren at sikre en bifangstkvote på torsk i Kattegat samt en øget kullerkvote. Knap så godt er det gået med ålefiskeriet, som fortsat er ramt af restriktioner med en lang lukkeperiode – og ej heller makrelaftalen er uden problemer.
Makrelkvoten i norske farvande, som Danmark historisk har haft den fulde andel af, har siden 2021 ikke kunnet fiskes, pga. uenighed i EU. Det er der nu fundet en løsning på, men kompromiset har været vanskeligt. Med den nye aftale kan danske fiskere fra årsskiftet fiske 70 procent af den fælles kvote for makrel på samlet 12.000 ton.
– Vi har kæmpet benhårdt for at få en aftale i stand om makrel. Desværre får løsningen betydelige konsekvenser for det danske makrelfiskeri, fordi vi har måtte afgive mere kvote, end jeg ville have ønsket, for at lande en aftale. Men det har været vigtigt at få en aftale efter to år uden makrelfiskeri, så jeg vil hellere have 75 procent af en kvote, end 100 procent af ingenting, siger Jacob Jensen.
