Ni mand omkom i RF2-forlis – nu er det blevet til en gribende film

Ny biograffilm om det tragiske dobbelte skibsforlis i 1981 ved Hirtshals

Synkefri.

Det er navnet på en film, som i disse dage er at finde på lærredet i de danske biografer. En helt særlig film, som uden tvivl går i hjertet på de fleste fiskere.

For filmen er baseret på en tragedie ved Hirtshals, hvor ni mænd omkom. Den skildrer den sorgfulde tid efter ulykken. Hvordan en ung mand så vel som et helt samfund rammes af sorg og arbejder sig gennem krisen.

For det var et stort chok, som Hirtshals blev ramt af i 1981. Natten til 1. december havde de fleste fiskefartøjer søgt ly i havnen på grund af en voldsom storm. Fiskekutteren Hanne Dorthe var også på vej i land, men forliste under indsejlingen til havnen.

Redningsbåden RF2 sejlede derfor ud for at finde overlevende, og så skete det værst tænkelige. RF2 blev ramt af en forkert sø, der kastede båden rundt på bagbord side. Sideruder blev knust, og RF2 rettede sig ikke op. I stedet strømmede vandet ind, indtil fartøjet krængede helt over og blev liggende med bunden i vejret.

Undersøgelser blev sat i gang for at finde ud af, hvorfor et redningsfartøj, som ikke burde kunne synke, alligevel led denne skæbne denne skæbnesvangre nat.

Instruktøren Christian Andersen er selv født og opvokset i Hirtshals og kender historien mere end godt. Han skildrer den ikke 1 til 1, men er stærkt inspireret af virkelighedens hændelser og sine egne oplevelser.

Så selvom Hanne Dorthe er blevet til Sofie-Berit, fiskernes navne er ændret samt andre fiktive friheder, så er man ikke i tvivl om, hvad den gribende film udspringer af.

Hanstholm rækker ud til unge fiskere: Vi har pengene klar

Rasmus Nielsen har lånt penge til et fartøj gennem Hanstholm Udviklingsselskab. Formanden for Hanstholm Fiskeriforening håber at få henvendelser fra flere, som man kan...

Hanstholm rækker ud til unge fiskere: Vi har pengene klar

Rasmus Nielsen har lånt penge til et fartøj gennem Hanstholm Udviklingsselskab. Formanden for Hanstholm Fiskeriforening...