Startvilkår for kystfisker-rationsfiskerier pr. 1. januar 2024

Meddelelse om straksregulering nr. 5 - 2024 startvilkår (rationsmængder) for kystfisker-rationsfiskerier pr. 1. januar 2024

Ved fiskeri i Østersøen i ICES-underområde 22-32, gælder de generelle vilkår for fiskeri, der er udmeldt i meddelelse om straksregulering om regler om vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen i 2024.

Jomfruhummerfiskeri i Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 1.600 kg Jomfruhummer pr. kalendermåned.

Jomfruhummer fiskeri i Nordsøen EU-zone

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 2.500 kg Jomfruhummer pr. kalendermåned.

Mørksejfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 3.000 kg Mørksej pr. kalendermåned.

Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 2.000 kg Pighvar og slethvar pr. kalendermåned.

Brislingefiskeri i Østersøen

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 50 tons Brisling pr. kalendermåned.

Sildefiskeri i vestlige Østersø ICES-område 22-24

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 250 kg Sild pr. kalendermåned.

Sildefiskeri i østlige Østersø ICES-område 25-32

Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 5 tons Sild pr. kalendermåned.

Fælles for alle de anførte kystfisker-rationsfiskerier er, at fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne først må påbegynde fiskeri på kystfisker-rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeristyrelsen.

Fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et kystfisker- rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for det farvand tilladelsen omhandler.

Uanset der for et fartøj tilmeldt kystfiskerordningerne er ansøgt om og opnået tilladelse til deltagelse i kystfisker-rationsfiskerier, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.

Fartøjer, der er tilmeldt kystfisker-rationsfiskeri på pighvar og slethvar i Nordsøen, kan ikke på samme tid være tilmeldt FKA-rationsfiskeri på pighvar og slethvar.

Ansøgning om tilladelse til kystfisker-rationsfiskeri skal for fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet. Samtykket kan gives af puljebestyreren på vegne af de øvrige puljedeltagere eller dennes stedfortræder. Ansøgninger skal indsendes på e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.

Ansøgning om tilladelse til et kystfisker-rationsfiskeri af brisling og sild i Østersøen med virkning fra den 1. januar 2024 skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest søndag den 31. december 2023. Tilladelser udstedes i uge 1 2024 for perioden fra den 1. januar til og med 31. januar 2024.

Ansøgninger til fiskeri i efterfølgende måneder skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 25. i måneden før. Inden der udstedes tilladelser til fiskeri i den efterfølgende måned, vil Fiskeristyrelsen afvente at alle landinger af brisling og sild er registreret, således at de afsatte mængder ikke overfiskes.

Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023 om regulering af fiskeriet § 17, samt Rådets Forordning (EU) 2023/2638 af 20. november 2023.

Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 2024 og er gældende til og med 31. december 2024 med mindre andet meddeles.

Misinformation om fiskeriet skygger for ålens virkelige problemer

Virkeligheden er, at selv om fiskeriet aldrig har været hovedproblemet, så er fiskeriet det eneste sted, man har taget fat, skriver Allan Buch

Misinformation om fiskeriet skygger for ålens virkelige problemer

Virkeligheden er, at selv om fiskeriet aldrig har været hovedproblemet, så er fiskeriet det eneste...