BIOLOG: Vores medlemmer er gode til at tage glemte redskaber med i land

Fortællingen om problemerne med spøgelsesgarn i de indre farvande er ikke nogen ny historie – tværtimod. Men vinklingen i medierne efterlader danskerne med et forkert indtryk af virkeligheden, vurderer biolog Sofie Smedegaard Mathiesen

Billedet er taget i april, hvor Fiskerikontrollen opsamlede 1,5 km spøgelsesnet ved Båring Vig på Nordfyn. Foto: Fiskeristyrelsen

De seneste uger har der i de forskellige medieflader været fokus på efterladte redskaber i de danske farvande – de såkaldte spøgelsesgarn. Der bliver fortalt i spalterne og i æteren, hvor ødelæggende de glemte redskaber er for naturen – at de står og fisker passivt, hvilket betyder, at marine dyr mister livet uden grund.

Det er en fortælling, der dukker op med jævne mellemrum. En undersøgelse på mediedatabasen Infomedia viser, at fortællingen om de såkaldte spøgelsesgarn bliver fortalt hvert år, og det er gerne i perioder, hvor den gængse nyhedsstrøm står stille.

Men det er ikke fordi Danmarks Fiskeriforenings medlemmer ser passivt til i kampen mod de efterladte og mistede redskaber, forklarer biolog Sofie Smedegaard Mathiesen i DFPO.

– Vi har tidligere i samarbejde med DTU Aqua haft et projekt med at finde og indsamle mistede redskaber, og vi deltager gerne igen i sådan nogle projekter. Samtidig er vores medlemmer gode til at tage glemte redskaber med i land, hvis de finder nogle i forbindelse med deres egne fiskerier, og de gør altid en stor indsats for at genfinde mistede redskaber, fortæller hun.

En skam

Sofie Smedegaard Mathiesen fortæller, at hun synes, det er en skam, at medierne får det fremstillet således, at man efterlader danskerne med det indtryk, at en stor del af de estimerede net og netstykker i danske farvande er store net, der potentielt kan fiske videre.

Hun henviser til en rapport fra 2021, der blev lavet efter et projekt, som DFPO og nogle af foreningens medlemmer deltog i. I rapporten estimeres det, at der er 49.000 net eller netstykker i danske farvande.

I rapporten står der:

– Oplysninger peger samlet set mod en vurdering af, at hverken forekomsten eller tilvæksten af spøgelsesnet i de danske farvande er et udbredt problem, men net og netstykker akkumuleres over tid, hvis ikke de fjernes fra havområderne, da der i forbindelse med fiskeriaktiviteter altid vil være risiko for at miste hele eller dele af et redskab pga. uheld eller defekter. Dette svarer til konklusionerne fra Marelitt Baltic projektet, hvor man anser nutidens mængde af mistede redskaber i fiskeriet som værende meget begrænset, og at mindre tab af hele eller dele af redskaber er uundgåeligt.

– Vi har klart en udfordring med at sikre, at færre net og netafskær ender i havet, også fra udenlandske fiskere og fritidsfiskere, så jeg kan kun opfordre til, at man sætter ressourcer og midler af til at takle den udfordring. Også hvis man vil nå i mål med de tærskelværdier, som EU har sat i relation til affaldsstykker pr. 100 meter langs kysten for at opnå ”god miljøtilstand”, lyder det afsluttende fra Sofie Smedegaard Mathiesen.