Der bliver heller ikke noget efterårsfiskeri efter blankål i 2025. Det har EU-Kommissionen besluttet.
Der er ellers meget, der tyder på, at ålebestanden er i bedring.
Det forklarer Michael Andersen, der er biolog ved Danmarks Fiskeriforening.
– Der er ingen tvivl om, at der er færre ål end for 30 år siden, men der er altså stadig flere ål i Europa end der er mennesker, og vi kan også se på tallene, at fangsterne begyndte at stige igen for fem-seks år siden, efter at de i en årrække havde været faldende. Derfor mener jeg heller ikke på nogen måde, at der er grundlag for de her drastiske tiltag, som EU-Kommissionen har taget, siger Michael Andersen.
– Når vi kan se, at fangsterne begyndte at stige i 2018, tyder det på, at den regulering, der blev indført med ålehandlingsplanen fra 2007, var begyndt at virke efter hensigten. Her skal vi have med, at fiskeritrykket i mellemtiden var faldet kraftigt. Fiskerne fanger altså flere ål i færre bundgarn, siger han.
Fanger flere gule ål
Det er svært at udlede noget af landingstallene for blankålsfiskeriet i de senere år, fordi man år for år har flyttet og udvidet lukkeperioden, så der nu ikke længere må fiskes ål efter den 15. september.
Tidligere landede de danske fiskere blankål for et tocifret millionbeløb, hvoraf langt hovedparten blev fanget i oktober og november.
Ser man til gengæld på fiskeriet efter gule ål, kan man se, at tendensen til stigende landinger er fortsat.
I 2023 landede de danske fiskere 98 ton gule ål, hvilket er den største mængde i mindst et årti.
Turbiner og skarver
Michael Andersen mener, at reguleringen af ålefiskeriet på mange måder rammer skævt.
For det første viser forskning, at fiskeriet efter ål i saltvand kun er skyld i tre procent af den samlede åledødelighed i Europa.
– En meget stor del af ålene dør i turbiner, og vi ved, at rigtig mange bliver ædt af skarver. Derfor er det også helt ude af proportioner, hvis man tror, at man redder ålebestanden ved at forbyde bundgarnsfiskeriet, siger han.
Hollænderne fisker løs
Michael Andersen mener desuden, det er bemærkelsesværdigt, at det kun er fiskeriet efter ål i saltvand, der reguleres.
– Samtidig med, at vi har tilpasset fiskeriet i Danmark, har man skruet op for fiskeriet i Holland, hvor ålene fiskes i ferskvand. Så selv om man siger, at ålen har det svært, så fanger hollænderne flere og flere ål. Det er stort set kun de danske og svenske fiskere, der holder for, siger Michael Andersen.
– De biologer, som har mest forstand på ål, vurderede, at der ville gå 25 år, inden vi ville se effekterne af ålehandlingsplanen fra 2007. Alligevel ventede EU-Kommissionen ikke mere end ti år med at gå i panik. Det synes jeg ikke er rimeligt over for de mennesker, der lever af fiskeriet, og jeg synes også, det er synd, at man på den måde har lukket ned for et både bæredygtigt og kulturhistorisk vigtigt fiskeri, siger Michael Andersen.
Lukkeperioden for ålefiskeriet bliver i 2025, som i 2024, fra den 15. september og seks måneder frem.
