Forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og i Skagerrak

Meddelelse om straksregulering nr. 22 - 2024 om forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og i Skagerrak

Med virkning fra 1. juli 2024 forhøjes MAF-rationen for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Jf. § 91 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes direkte eller indirekte af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer.

Torsk i Nordsøen

Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:

Fartøjer under 6 meter 2.640 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 5.280 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 7.920 kg

Torsk i Skagerrak

Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:

Fartøjer under 6 meter 1.260 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 2.520 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 3.780 kg

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet § 17.

Meddelelsen træder i kraft den 1. juli 2024 og er gældende til og med 31. december 2024 medmindre andet meddeles.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til den kommende finanslov.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til...