Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES har offentliggjort rådgivningen for fiskeriet i Østersøen i 2025.
Rådgivningen er som følger:
Vesttorsk: 24 ton (TAC 2024: 340 ton)
Østtorsk: 0 ton (TAC 2024: 595 ton)
Rødspætter vest: 20.062 ton (TAC 2024 for vest og øst: 11.313 ton)
Rødspætter øst: 5.303 ton (TAC 2024 for vest og øst: 11.313 ton)
Vestsild: 0 (TAC 2024: 788 ton)
Centralsild: 125.344 ton
Brisling: 164.947 ton
Laks: 40.000 stk.
Biolog og chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening, Michael Andersen, forklarer her, hvordan han udlægger rådgivningen:
– Rådgivningen for fiskeriet i Østersøen er fortsat præget af den indiskutabelt dårlige situation for torsk. For torsk i vest er der ikke formuleret ny rådgivning, idet den gennemførte bestandsvurdering ikke har vist nogen udvikling, der giver anledning til at foretage ændringer i den to-årige rådgivning, som blev givet i 2023, og som er gældende for 2024 og 2025.
– Torsk i øst befiskes også (næsten udelukkende) af russiske fartøjer, men dette har ikke konsekvenser for rådgivningen, som fortsat er 0. Bestandsvurderingen viser en fortsat, men meget langsom fremgang. Hvad der begynder at se mærkeligt ud i forhold til denne langsomme udvikling er, at rekrutteringen ikke er så ringe, som det så ud til for et par år siden.
– Denne observation giver anledning til at spørge, om ikke det er på tide at genoverveje antagelsen om, at det er størrelsen på gydebiomassen, der er afgørende for rekrutteringen. Det er således åbenlyst, at en af de højeste rekrutteringer indenfor de seneste 20 år blev produceret af en af de laveste gydebiomasser. Dette er ikke et argument for at sætte målsætningen for SSB meget lavt, men det er et tegn på, at denne bestand ikke nødvendigvis er truet, bare fordi gydebiomassen er lav. Man kan så passende undre sig over, hvorfor bestanden ikke vokser mere, end den gør, når nu rekrutteringen er ”rimelig”. Det er i hvert fald ikke fiskeriet, der holder den nede.
– Begge de to rødspættebestande, som ICES vurderer for farvandene, er i fremgang. For den bestand, der findes længst mod vest (i Kattegat og den vestlige Østersø) anbefaler ICES, at TAC kan øges med 16 procent i forhold til, hvad de sagde sidste år, og for bestanden længere mod øst (omkring Bornholm) kan TAC øges med 18 procent. ICES bemærker dog, at mange individer er meget tynde – en observation, der bekræftes i fiskeriet.
– Kvoten for fiskeriet i Østersøen blev sat væsentligt under den biologiske anbefaling for 2024. Det samme må forventes for 2025, men man kan argumentere for, at den skal øges med samme procentsats, som ICES anbefaler. På grund af, at kvoterne langt fra er opfisket og med henvisning til den observerede dårlige kondition, skal det overvejes, om dette vil være indsatsen værd.
– ICES´ anbefalinger for fiskeriet på centralsild og brisling omfatter også russiske fangster. I tabellens første kolonne er det kvoterne for EU, der er angivet, og idet de angivne ændringer er ændringer i forhold til sidste rådgivning, stemmer tallene ikke altid overens.
– For den vestlige sild er der noget i vurderingen, der er helt galt. Anbefalingen er stadig 0-fiskeri, på trods af at bestanden er vokset ret konstant siden 2020. Det er lidt underligt, at ICES bliver ved med at presse den historiske bestand nedad for at få den beregnede vækst til at ende på det samme niveau år efter år. Det virker, som om modellen bare ikke vil have, at bestanden bliver større.
– For østlige sild er det selvfølgelig glædeligt, at biologerne har erkendt, at deres vurdering fra sidste år og den voldsomme kvotereduktion var unødvendig.
– Rådgivningen for brisling er bemærkelsesværdig ved, at der ikke ses at have været nogen rekruttering af betydning gennem de seneste år. Hvis dette er sandt, er det ikke så underligt at bestanden reduceres år efter år, på trods af at den, efter ICES´ vurdering, ikke fiskes hårdere end anbefalet. ICES konstaterer, at der observeres lav rekruttering, og at dette, såfremt det fortsætter, kan reducere biomassen til mindre end referencepunktet. Det kunne være interessant at undersøge, hvad der er årsagen til den manglende rekruttering.
– For laks er det svært at angive, hvor meget rådgivningen har ændret sig i procent, idet denne rådgivning består af en lang række antagelser om fejl- og manglende rapportering, og det ikke er klart, hvilke af disse der blev inddraget i kvotefastsættelsen. For EU-fiskere er det ikke muligt at fange laks i det kommercielle fiskeri i det åbne hav, og danske fiskere er derfor frarøvet deres ret til laksefangst. Kvoten har derfor ikke megen interesse for danske fiskere.
