Debatten om dansk fiskeri er kørt af sporet.
Sådan lyder advarslen i Altinget fra professor emeritus Peder Andersen.
Når venstrefløjen og miljøorganisationer går imod regeringens plan om at udskyde CO2-afgift på fiskeriet frem til 2030 og siger, at fiskerne kan nedbringe deres CO2-udledning og dermed afgiften ved at omstille til skånsomme og passive fangstmetoder, er det ifølge Peder Andersen ikke realistisk
– Det giver ingen mening for store dele af dansk fiskeri. Det er helt urealistisk, hvis man tror, at man kan lave en større omlægning væk fra trawl, hvis man samtidig vil bevare et dansk fiskeri af nogenlunde samme størrelse som i dag, siger professoren, der bakkes op af professor Max Nielsen på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og Troels Jacob Hegland, lektor på Aalborg Universitet og fhv. medlem af Fiskerikommissionen.
Eksperterne påpeger, at fangstmetoder som garn og tejner ikke er lige så rentable som trawl.
Derudover foregår store dele af dansk fiskeri ikke kystnært, men ude i Nordsøen, hvor det ikke altid giver mening at sætte garn.
I forhold til det kystnære fiskeri er der også udfordringer i omstillingen.
– Jeg vil forvente, at nogle lægger om til garn, tejner eller måske udvikler et fiskeri med kroge på langliner, men jeg tør ikke sige, hvor stort potentialet er. Det kræver måske også, at der lægges forvaltningsmæssigt bredere til rette for omstilling. Som eksempel, så peger fiskere i indre farvande jo på udfordringer med sæl og skarv i forhold til de skånsomme redskaber, siger Troels Jacob Hegland.
