Søren Jacobsen, der er formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, deltog for nylig i en radioudsendelse på P1.
Her blev han af radioværten spurgt, hvem hans forening repræsenterer, og hvor mange fisk de fanger.
– Vi fanger en del fisk. I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri. Det udgør cirka 10 procent af mængden, sagde Søren Jakobsen.
Det vakte stor undren i fiskerikredse, for kan det virkelig passe, at den lille forening har vokset sig så stor, at den nu repræsenterer næsten en femtedel af landingsværdien for konsumfisk.
Ifølge den seneste udgave af Fiskeri i Tal står Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation for 95 procent af landingsværdien for konsumfisk, og Fiskeri Tidende tog derfor kontakt til Søren Jacobsen for at høre, hvordan han er nået frem til tallet.
I et skriftligt svar forklarer han i første omgang, at det han blev spurgt ind til i radioen, slet ikke var, hvor mange fisk hans medlemmer fanger, men hvor meget det samlede skånsomme kystfiskeri udgør.
– Der er ikke på noget tidspunkt under hele udsendelsen, hvor vi taler om, hvor meget vores medlemmer fanger i mængde, i kg. eller landingsværdi, skriver Søren Jacobsen.
Da Fiskeri Tidende sender ham et udskrift af ordvekslingen mellem radioværten og Søren Jacobsen, som også fremgår af faktaboksen under denne artikel, svarer Søren Jacobsen, at han med ordet repræsenterer, mener ”at tilhøre en bestemt gruppe eller at stå for en bestemt opfattelse, egenskab, stil eller lignende”.
– Og i FSK-POs tilfælde er det, det skånsomme fiskeri med følgende redskaber: bundgarn, garn, kroge, ruser, tejner og ankret snurrevod, skriver Søren Jacobsen.
Men passer det så, at det skånsomme kystfiskeri udgør 17 procent af landingsværdien? Det korte svar er nej.
Marc Eskelund, der er politisk rådgiver hos FSK, oplyser til Fiskeri Tidende, at man er nået frem til tallet ved at tage den samlede landingsværdi for fiskeri med garn og andre passive redskaber samt snurrevod, som man så har målt op imod den samlede landingsværdi for konsumfiskeri fratrukket sild og makrel.
Det betyder, at FSK for at nå frem til tallet for det første udelader de to arter, der fylder mest i konsumfiskeriet. Der blev sidste år landet sild og makrel til konsum for 945 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 40 procent af den samlede landingsværdi.
Desuden inkluderer FSK de store garnfartøjer i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, der fisker langt ude på Nordsøen, i landingsværdien for kystfiskeriet.
Marc Eskelund forklarer, at man har udeladt sild og makrel, fordi de to arter overvejende fiskes af den pelagiske flåde, som ikke er sammenlignelig med den øvrige konsumflåde.
Da Fiskeri Tidende spørger nærmere ind til beregningen, ønsker han ikke at svare på yderligere spørgsmål.
– Hertil ønsker Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ikke at medvirke i et interview til Fiskeri Tidende, da vi, med henblik på forpligtelserne ved at være en producentorganisation, ikke mener, at det bidrager til at fremme et bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri i Danmark, skriver Marc Eskelund.
Fiskeri Tidende havde i samme mail spurgt, om FSK vil oplyse landingsværdien for foreningens medlemmer på samme måde, som Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation hvert år gør det i Fiskeri i Tal, men det ønsker foreningen ikke at oplyse.
Hvad blev der sagt i radioudsendelsen på P1?
Radiovært: Først dig Søren Jacobsen fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Hvem er det, I repræsenterer?
Søren Jacobsen: Vi repræsenterer de mennesker, som fisker med skånsomme redskaber, og det er kystfiskere – det er mindre fartøjer, som fisker kystnært.
Radiovært: Hvad er det for nogen redskaber?
Søren Jacobsen: Det er skånsomme redskaber. Det er det, der hedder faststående redskaber. Det er sådan noget som garn, ruser, tejner og krogefiskeri.
Radiovært: Hvor mange fisk fanger I?
Søren Jacobsen: Vi fanger en del fisk. I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri. Det udgør cirka 10 procent af mængden.
Radiovært: Og hvor mange repræsenterer I, i alt?
Søren Jacobsen: Vi er godt 100 medlemmer i vores forening.
Hvor store er de forskellige fiskeriforeninger i Danmark?
De danske fiskere landede i 2023 fisk og skaldyr for en samlet værdi af 3.204 millioner kroner.
Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) offentliggør hvert år i Fiskeri i Tal, hvor stor en andel deres fangster udgør.
For DFPO var tallet 1.735 millioner kroner, og for DPPO var tallet 1.357 millioner kroner. Til sammen står de to PO´er for 97 procent af den samlede landingsværdi.
Ser man alene på landingsværdien for konsumfisk var den på 2.197 millioner kroner, hvoraf landinger fra DFPO- og DPPO-medlemmer udgjorde 2.086 millioner kroner. Det svarer til 95 procent af landingsværdien for konsumfisk.
Den samlede landingsværdi for de fartøjer, der ikke er medlem af enten DFPO eller DPPO, var på 111 millioner kroner. Det tal dækker både over fartøjer, der ikke er medlem af en PO, og fartøjer, hvor PO-medlemskabet er ukendt. Tallet inkluderer også ca. 350 bierhvervsfiskere.
Det vides ikke, hvor stor en andel Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) udgør, da foreningen ikke ønsker at offentliggøre tallet for sine medlemmer.
