Til Altinget Fødevarer fortæller professor i EU- og miljøret Peter Pagh, at dele af det ønskede forbud, som regeringen ønsker at indføre, ligger udenfor 12 sømilgrænsen – og her er det altså EU’s fiskeripolitik, der bestemmer.
Dette skyldes, at Danmark med indtrædelse i EU gik med til, at det er i Bruxelles, at fiskeripolitiken besluttes.
– Helt grundlæggende er det som om, at ingen i denne debat har fattet, at vi med EU- medlemskabet har givet EU enekompetence vedrørende fiskeri, hvilket EU-Domstolen fastslog i 1994 og siden blev kodificeret i Lissabon- traktaten, siger Peter Pagh til Altinget Miljø.
Altså vil en forbudszone i Kattegat kun gælde for de danske fiskere, da den danske regering ikke bestemme over de udenlandske fiskeres fiskeri, hvis de befinder sig over 12 sømil fra den danske grænse.
Altså vil udenlandske fartøjer stadig kunne fiske løs i de lukkede områder, men de danske fiskere bare kan se til.
Og skulle Magnus Heunicke (S) i kraft af sin rolle som miljøminister mene, at trawlforbuddet også skal gælde for udenlandske fiskere, da det er et Natura 2000-område , så vil det ikke være et brugbart argument ifølge Peter Pagh.
Professoren henviser nemlig til en dom sagt af EU-domstolen i 2018, hvor en tysk naturfredningsforening havde stævnet det den tyske stat, da denne ikke havde indført et forbud mod fiskeri med bundgarn i et Natura 2000-område.
I dommen blev det slået fast, at med EU’s habitatsdirektiv, så kunne den tyske stat ikke indføre forbud mod at udenlandske fiskere fiskede i området. Domstolen påpegede også, at der for en medlemsstats egne fiskere er begrænsede muligheder for at fastsætte foranstaltninger, der har til formål at bevare, for fiskeriet af hensyn til miljøet.
I forhold til forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet, så vil det gælde for alle fiskere, da dette er indenfor de 12 sømil.
