Thyborøn-fisker: Det betyder rigtig meget, at CO2-afgiften udskydes

På havnen i Thyborøn er der stor lettelse over, at regeringen vil udskyde CO2-afgiften, fortæller Tamme Bolt

Tamme Bolt ånder lettet op, nu hvor CO2-afgiften er sat på pause. Foto: Henrik Vinter Krogh

Meget vigtigt og en stor lettelse.

Det er nogle af de ord, Thyborøn-fisker Tamme Bolt bruger om, at regeringen har besluttet at udskyde CO2-afgiften på fiskeriet indtil 2030.

– Det betyder rigtig meget, ikke kun for os, der fisker, men for hele havnen, som er dybt afhængig af, at der bliver landet fisk fra både danske og udenlandske fartøjer, siger Tamme Bolt.

Hans eget fartøj L 757 Aaltje Postma fisker for tiden blæksprutter i den engelske kanal. Fiskeriet har ikke været specielt godt på det seneste, men med udsigten til at skulle betale CO2-afgift har det ikke kunnet svare sig for ham at rigge om til fiskeri efter rødspætter i Nordsøen.

– Det regnestykke ser betydeligt bedre nu, konstaterer Tamme Bolt.

Han udtrykker dog samtidig bekymring for, om fiskerne ender i samme situation om fem år. For er det realistisk, at der til den tid er udvikling alternativer til den dieselolie, man anvender i dag?

– Jeg kan godt være nervøs for, at vi står i samme situation om fem år. De kan hurtigt gå, og når man følger debatten om havvind og Power to X, så kan man godt få det indtryk, at tingene er sat på stand by, siger Tamme Bolt.

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som bidrager til udvikling i den blå industri

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som...