Nordsø-fiskere vil tanke i Norge på hjemvejen

CO2-afgiften får fiskerne til at genoverveje deres muligheder for, hvor og hvornår de skal tanke. I Thyborøn kigger de mod Norge

Thyborøn Havn. Arkivfoto

De af fiskerne på vestkysten, som har mulighed for det, vil fremover tanke i Norge.

Det vurderer Alfred Fisker Hansen, der er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

– I Norge slipper man for at betale afgift, hvis man sejler direkte fra en norsk havn til en udenlandsk havn. Det giver mulighed for, at man kan tanke på vejen hjem, siger han og konstaterer, at det viser, hvor uigennemtænkt CO2-afgiften er på fiskeriet.

– Det gør, at folk kommer til at bruge mere brændstof, for de skal sejle efter det. Man kan mildt sagt diskutere, hvor grønt det er, men det er klart, at folk gør alle mulige krumspring for at undgå at tanke i Danmark, for det er mange penge, det drejer sig om, siger Alfred Fisker Hansen.

–  Men der er også mange, som ikke har mulighed for at tanke i udlandet, og for dem er der ikke andet at gøre end at betale. Det er et kæmpe problem, og det skaber en enorm usikkerhed. Jeg håber meget, at man hurtigt finder en løsning på det her, siger han.

Brisling-kvote på 236.114 tons

Kvoten for brisling har fået et ordentligt nøk opad. Af de 236.114 tons kan de danske fiskere fange 163.334 tons i Nordsøen og 28.942...

Brisling-kvote på 236.114 tons

Kvoten for brisling har fået et ordentligt nøk opad. Af de 236.114 tons kan de...