Påmindelse om ekstraordinær generalforsamling i DFPO

Husk, at der er ekstraordinær generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening på tirsdag

Tirsdag den 17. juni afholder Danmarks Fiskeriforening en ekstraordinær generalforsamling i Taulov.

På den ordinære generalforsamling den 16. maj var en række vedtægtsændringer på dagsordenen, men for at vedtage en vedtægtsændring skal 3/4 af alle medlemmer stemme for, og så mange stemmer var ikke repræsenteret på generalforsamlingen.

Til den ekstraordinære generalforsamling kræves der blot et simpelt flertal.

Danmarks Fiskeriforening opfordrer sine medlemmer til at dukke op eller at afgive en fuldmagt. Fuldmagter, afgivet til den ordinære generalforsamling 16. maj eller tidligere, er også gyldige til den ekstraordinære generalforsamling.

Der er tale om en modernisering af vedtægterne, hvor en række forhold bliver præciseret og simplificeret. Fx foreningens ret til at forhandle og indgå aftaler om anlæg til havs, bestyrelsens størrelse, stemmevægte, og mulighed for at bierhvervsfiskere også kan blive medlemmer.