Charlotte Bagge: Fiskerne fortjener respekt og opbakning

Fiskeriet er rygraden i mange lokalsamfund, skriver Moderaternes fiskeriordfører Charlotte Bagge i et debatindlæg

Charlotte Bagge Hansen

– Der bliver i øjeblikket talt meget om fiskeri. Ofte med stærke meninger og symbolske modsætninger.

Sådan skriver Moderaternes fiskeriordfører Charlotte Bagge i et debatindlæg i Avisen Danmark, hvor hun opfordrer til, at man udviser større respekt for og opbakning til de danske fiskere.

– Nye krav, usikkerhed om kvoter, CO2-afgifter, stigende brændstofpriser og diskussioner om trawlfri zoner er hverdag for mange fiskere. Derfor er det afgørende, at vi ikke maler erhvervet op i et hjørne – men tilbyder reelle løsninger og reel inddragelse, skriver hun.

– Jeg arbejder for en fiskeripolitik, hvor havmiljø, biodiversitet og erhverv tænkes sammen. Hvor vi investerer i innovation, skånsomme fangstmetoder og lokal forankring. Og hvor vi sikrer, at de mindre og mellemstore aktører også har en fremtid i erhvervet. Fiskeriet er ikke en parentes i vores samfund. Det er rygraden i mange lokalsamfund. Og de mennesker, der hver dag står bag, fortjener mere end polemik. De fortjener opbakning, skriver Charlotte Bagge.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til den kommende finanslov.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til...