Svend-Erik Andersen blev til generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening igen valgt som formand. Han har været formand for Danmarks Fiskeriforening siden 2009.
Derudover var der også genvalg til en række bestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om John Jakobsen og Claus Hjørne Pedersen fra Kreds Nord, Thomas Rahbek Sloth og Alfred Fisker Hansen fra Kreds Vest samt Allan Buch fra Kreds Øst.
Til generalforsamlingen træk Kim Kær Hansen, der er formand for Klintholm Havn Fiskeriforening og tidligere bestyrelsesmedlem i Kreds Øst, sig fra bestyrelsen i DFPO.
Også Per Skødt Hansen, tidligere formand for Bønnerup Fiskeriforening og medlem af Kreds Øst, har valgt at stoppe. Anders Nymann Jensen, formand for Grenaa Fiskeriforening, overtager hans post.
Både Kim Kær Hansen og Per Skødt Hansen blev til generalforsamlingen takket for mange års arbejde for dansk fiskeri.
Forretningsudvalg på plads Efter generalforsamlingen stak bestyrelsesmedlemmerne hovederne sammen til en hurtig konstituering af Danmarks Fiskeriforenings forretningsudvalg. Dermed er forretningsudvalget uændret. Jan N. Hansen blev valgt som kritisk revisor.