Så kom der jomfruhummer i tejnerne

Danske fiskere og forskere har knækket koden til tejnefiskeri efter jomfruhummer i dansk farvand. Forsøgsfiskeriet viser høje fangstrater, også når man sammenligner med det veletablerede tejnefiskeri i Norge og Sverige

Skipper på H410, Thomas Jensen, fremviser en jomfruhummer fra dagens fangst. Med fartøjets opsætning var det muligt at fiske med 720 tejner pr. dag, hvilke tog otte timer på fiskepladsen. Foto: Rikke P. Frandsen.

I projekt JomfruTejn undersøger vi, om det er muligt at etablere et bæredygtigt tejnefiskeri efter jomfruhummer i dansk farvand, som supplement til fiskeriet med trawl f.eks. i kommende trawlfri områder. Det er forsøgt få gange tidligere, men aldrig lykkedes. I dette forsøg har vi lært af de tidligere erfaringer, og med god støtte fra svenske tejnefiskere har vi knækket koden og fanget rigtig mange, rigtig fine jomfruhummere.

Al begyndelse er svær

I marts stillede Gilleleje Fiskeriforening en firkant nord for Gilleleje til rådighed, så vi kunne teste tejnerne i et område, der var kendt for godt fiskeri. H410 Barrett, der normalt fisker med tejner efter snegle (almindelig konk) var over vinteren blevet optimeret til fiskeriet med jomfruhummertejner. Alle 720 tejner blev derfor sat ud, og der blev fisket efter alle kunstens regler.

Vi vidste fra Norge og Sverige, at der skal fanges mindst 100 gram pr. tejne, før et fiskeri er værd at starte motoren for, og i nogle fiskerier skal fangstraterne over 200 gram pr. tejne, før det betragtes som ”godt” fiskeri. Vi havde derfor besluttet, at den store dataindsamling tidligst skulle starte, når vi passerede 100 gram per. tejne. I en lang – og for alle parter i projektet – frustrerende periode lå fangstraterne under 50 gram pr. tejne.

Vi kontaktede svenske fiskere fra Varberg i syd til Lysekil i nord for at høre, om tendensen var generel. Men de meldte om gode fangster, ligesom trawlfiskeriet i farvandet rundt om tejnerne heller ikke havde problemer med at fange jomfruhummerne.

Alt blev prøvet uden held, og efter to måneders fiskeri sluttede vi af med at montere termometre i fire tejner for i det mindste at kende vandtemperaturen. Udover temperaturen målte termometrene også orienteringen af tejnerne. Og data fra disse overraskede os: efter tre dage på bunden væltede to ud af fire tejner. Stærk strøm ved havbunden må have væltet dem, og endelig fik vi et praj om, hvad der var galt: tjenerne landede forkert på bunden. Alle tejner blev hentet til kajen, og fæstepunktet blev flyttet fra enden af tejnen til taget.

Forsøgsfiskeriet

I september startede vi op igen med den nye montering af tejnerne. Denne gang på Store Middelgrund, hvor der ikke fiskes med trawl, og derfor ville vi her ikke genere trawlfiskeriet unødigt. Og endelig bar indsatsen frugt.

Allerede første gang tejnerne blev røgtet, var fangstraten på 290 gram pr. tejne, og vi gjorde klar til at indsamle data til de endelige analyser. H410’s besætning på tre mand blev fordoblet af mandskab fra DTU Aqua, og al fangst af jomfruhummer blev talt, målt og vejet, bifangst blev registret, og det samme gjorde forbrug af tid og brændstof.

Hvad ved vi nu?

• Det er muligt at fiske jomfruhummer i tejner i dansk farvand og opnå meget høje fangstrater, når vi sammenligner med fiskeri i vores nabolande.

• Det er muligt med fartøjets opsætning at fiske med 720 tejner pr. dag, hvilket tager ca. otte timer på fiskepladsen.

• Jomfruhummerne tiltrækkes både af sild og rødspættehoveder.

• I gennemsnit lå fangstraterne i denne del af forsøget på 340 gram pr. tejne.

Hvad med økonomien?

Udover de potentielle fangstrater undersøger projektet også, hvordan økonomien kan se ud for forskellige fartøjssegmenter i det danske fiskeri. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet indsamler data fra det veletablerede svenske tejnefiskeri og tilhørende marked for tejnefangne jomfruhummer og sammenholder det med fangstrater, indtægter og udgifter i det danske fiskeri.

Resultaterne for det svenske fiskeri ligger klar og viser, at der er overskud i tejnefiskeriet efter jomfruhummer (2018-2022), samt at forrentningen er højere i tejnefiskeriet end i det målrettede trawlfiskeri efter jomfruhummer.

Analysen af dansk fiskeri ventes klar i løbet af 2026 og vil bl.a. indeholde en kortlægning af økonomien i tejnefiskeri på forskellige fiskepladser og med forskellige størrelser af fartøjer.

Hvad mangler vi data for?

• Hvor lang er sæsonen? I Norge og Sverige fiskes jomfruhummer i tejner hele året, men med svingende fangstrater. I løbet af projektet håber vi at få mulighed for også at få pålidelige fangstdata fra foråret.

• Hvordan er fangstraterne i andre danske områder? Vi har på nuværende tidspunkt kun pålidelige informationer fra fiskeriet på Store Middelgrund i år og skal samle flere data, før vi kan beskrive fangstraterne.

• Hvordan opnås den bedste pris for jomfruhummerne? Er det gennem afsætning af hummerne på auktioner eller direkte til opkøbere eller restauranter?

Projektet JomfruTejn er finansieret af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), som administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Fiskeri Tidende vinder over FSK i pressenævnet

Pressenævnet finder ingen anledning til at kritisere artikel om, at FSK-formand Søren Jacobsen overdrev foreningens størrelse i et radiointerview

Fiskeri Tidende vinder over FSK i pressenævnet

Pressenævnet finder ingen anledning til at kritisere artikel om, at FSK-formand Søren Jacobsen overdrev foreningens...