Det norske selskab Hav Line har vundet en retssag mod den norske stat.
Problemet var en dispensation, som Hav Line ikke havde fået forlænget, og dermed skulle de bringe laks i land i Norge fra 1. juli. Det vil sige, at de ikke kunne sejle fiskene direkte til den nye lakseterminal i Hirtshals.
Sagen er nu afgjort, og retten har fundet, at loven, der ville gøre det ulovligt at sejle laksene direkte til Hirtshals, “må kendes ugyldig, fordi det er groft urimeligt”.
Og det vækker glæde.
– Det er en glædens dag. Vi ser på dette som en fuld sejr. Båden fortsætter med at sejle, siger bestyrelsesformand i Hav Line, Carl-Erik Arnesen til det norske medie E24.
I Hirtshals er der også glæde blandt andre hos Hjørrings borgmester, Arne Boelt, (S).
– Jeg er godt tilfreds med dommen. Vi har fritaget nogle store investeringer i havnen, og givet den bedste plads til Hav Line. Det vil være en meget kedelig sag, hvis vi havde en tom fabriksbygning til at stå der, siger borgmesteren til Nordjyske Medier:
– Det er jo de ton fisk, der kommer indover kajkanten, der giver omsætning i havnen, og derfor er det vigtigt for Hirtshals Havn og Hjørring Kommune, at den sag faldt ud til Hav Lines fordel.