Den maritime industri er fortsat udfordret af coronakrisen

Ny undersøgelse viser, at den maritime industri oplever fald i omsætningen. Flere mister ordrer og har øgede omkostninger

Igennem hele coronakrisen har brancheorganisationen Danske Maritime været i meget tæt kontakt med foreningens medlemmer om krisens påvirkning.

Krisens indtog gav ringe i vandet af problemer for den maritime industri, som nu for femte gang har deltaget i en spørgeundersøgelse om, hvordan de klarer sig igennem dette på alle måder usædvanlige og udfordrende år.

Spørgeundersøgelsen ser denne gang på, hvordan krisen har påvirket omsætningen, hvor langt den aktuelle ordrebeholdning rækker ud i fremtiden, hvordan virksomhederne er påvirket af de mange karantænekrav rundt i verden og på forventningerne til omsætning i 2021.

Besvarelserne viser, at krisen fortsat udfordrer industrien. Mens dele af den maritime branche heldigvis har genfundet optimismen og har pæne ordrebøger, er andre dele af branchen fortsat meget besværede af handelshindringer, usikkerhed på markedet og andre faktorer, som påvirker bundlinjen negativt.

Den nye spørgeundersøgelse viser, at:

  • To ud af tre virksomheder i den maritime industri har oplevet et fald i omsætning som følge af coronakrisen.
  • Næsten halvdelen af virksomhederne kun kan se tre måneder frem i ordrebogen.
  • Over halvdelen af virksomhederne har øgede omkostninger pga. karantænekrav og/eller rejserestriktioner.
  • Næsten halvdelen af virksomhederne har mistet ordrer pga. karantænekrav og/eller rejserestriktioner.
  • Næsten 7 ud af 10 virksomheder forventer en lavere omsætningen i 2021 pga. coronakrisen.

– Det er vigtigt at få tal som disse på bordet, fordi de understreger nødvendigheden af, at både Folketinget og kommunerne bidrager til aktivitet i den maritime industri og branchen i det hele taget, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime:

– I denne uge er der kommet en politisk håndsrækning, som blandt andet sætter ind over for rejserestriktionerne, lægger op til en bedre eksportkredit og afsætter midler til grøn omstilling.Men der er stadig meget af gøre. Blandt andet bør langt flere offentlige opgaver fremrykkes, så den store offentligt ejede flåde kan blive markant grønnere, og de virksomheder, der har ekstraordinære udgifter, fordi de har medarbejdere i karantæne i udlandet, bør hjælpes via en kompensationsordning for karantæneomkostninger. Den danske maritime industri er blandt de dygtigste og grønneste i verden, og det kræver aktivitet at beholde den position, at holde på kunderne på et stærkt konkurrenceudsat globalt marked, at fastholde viden og kompetencer og at sikre fremtidens arbejdspladser i Det Blå Danmark.

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på...

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon...