Sportsfiskerne har fået ny formand

Torben Kaas er ny formand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Torben Kaas er valgt som Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand. Det skete ved forbundets kongres 19. september, skriver www.sportsfiskeren.dk.

Han er medlem af Nive Ås Lystfiskerforening i Nordsjælland og arbejder til daglig som ingeniør i COWI. I 14 år har han været en del af Friluftsrådets bestyrelse, heraf seks år som næstformand.

– Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet med at samle alle danske lystfiskere. Alle skal kunne se sig selv i Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde, og vi skal have flere med. Vi skal fortsat være den organisation her i Danmark, der ved, hvad der foregår i vandmiljøet og varetager dets interesser – og det skal fastholdes på et højt niveau, siger Torben Kaas.

Til kongressen blev der også valgt tre nye medlemmer ind i bestyrelsen: Jan Karnøe, Linda Bollerup og Arne Lauritzen. 

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...