Ifølge planen skal en såkaldt energiø anlægges 100 kilometer ude i Nordsøen. Den kunstige ø er så vigtig for den grønne omstilling, at et flertal i Folketinget vil fjerne borgere og organisationers muligheder for at kunne klage over det prestigefyldte projekt. Klagemulighederne skal fjernes, så det chancerne for eventuelle forsinkelser i anlægsarbejdet kan minimeres. Det skriver Politiken.
Planen er så, at adgangen for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet (de to klageinstanser, hvis man vil brokke sig over den kommende energiø, red.) fjernes. Ifølge Politiken, så er det første gang at en klagemulighed bliver fjernet i den grønne omstillings navn.
Dan Jørgensen (S), der er Klimaminister argumenterer for, at det er nødvendigt at fjerne adgangen for at klage over den kommende kunstige ø.
– Afskæring af klageadgang er et nødvendigt redskab til at begrænse risici for fordyrelser og forsinkelser af projektet,” skriver Dan Jørgensen i et skrifteligt svar til Politiken.