Vestfisk A/S er gået konkurs. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Vestfisk A/S, der opkøber, producerer og sælger fisk, holder til i Hvide Sande, og de beskæftiger 20 medarbejdere, som nu mister deres job.
Ifølge direktør Henrik Schack Nielsen er der flere årsager til lukningen.
– Jeg har arbejdet i fisk i 43 år, og vi har aldrig haft problemer med vores økonomi. Men Brexit har gjort, at der er færre fisk, og prisen på dem, der er, er steget. Når der ikke er fisk på auktionen i Hvide Sande, skal vi hente dem nordpå. Udgifterne til fragt, energi, emballage og strøm til kølerum og is er eksploderet. Det er faktorer udefra, som vi ikke er herrer over, siger han.