Snart kan du føre logbog med en hvilken som helst opkobling

Der vil være penge at spare for mange fiskere, når ændringen træder i kraft, vurderer man hos Polaris

Fiskeristyrelsen er i gang med at udvikle en ny software, som vil gøre det muligt fremover at føre logbog, uanset hvordan man er på internettet.

Det betyder, at der bliver mulighed for, at man også kan føre sin logbog og sende oplysningerne, når man er på nettet via en VSAT, eller hvis man befinder sig et sted med mobildækning.

Hos Polaris Electronics konstaterer adm. direktør Klavs Torp, at der vil være penge at spare for mange fiskere, når ændringen træder i kraft.

Det skyldes ikke mindst, at det er meget billigt at være på nettet de steder, hvor der er mobildækning.

Mange danske fiskere har traditionelt brugt systemet Inmarsat C til VMS og elektronisk logbog, men efter at Fiskeristyrelsen har accepteret brugen af Sirius One, er et betydeligt antal enheder blevet udskiftet.

Det hænger også sammen med, at nogle af de gamle Inmarsat C-modeller fik en såkaldt roll-over-fejl, så dato-tids-gruppen ikke længere passede.

Dertil kommer, at Inmarsat fra årsskiftet hævede den månedlige pris for at bruge satellitterne medover 100 procent.

Det vides endnu ikke præcist, hvornår Fiskeristyrelsen tager den nye software i brug, men det er forventningen, at det vil ske til vinter. 

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr i

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr...