Østersø-fiskerne er under pres. Torskene er få, sælerne er mange, og fremtiden ser svær ud.
Men sådan behøver det ikke være. Det mener cand.scient. i biologi Knud Fischer, der har udarbejdet en alternativ plan for fiskeriet i Østersøen.
– ICES har siden 1995 rådgivet om at begrænse torskefiskeriet, men det har ikke givet flere torsk. Tværtimod er bestanden gået ned. Fiskeriet synes altså ikke at have en betydning for bestanden længere. Derfor er et det et helt andet sted, man skal sætte ind, hvis man vil have flere fisk og fiskere, siger Knud Fischer, som har øjnene rettet mod brisling, sild og sæler.
Mange brisling truer torsken
Nogle af torskens helt store fjender er nemlig sild og brisling. De æder torskens æg.
Sild er især glade for torskelarver, mens brisling har smag for vandlopper og dafnier, som også torsken lever af.
Da torskefiskeriet i 1980’erne var på sit højeste, var bestanden på brisling på 311.00 tons. I dag er der mange flere brisling – bestanden blev i 2019 vurderet til 1.103.000 tons – og det får Knud Fischer til at konkludere, at brislingebestanden er blevet så stor, at det er et problem for torskens ve og vel.
– Der er for mange brisling – der skal fjernes ca. 800.000 tons, for at give torsken ordentlige forhold. Det er klart, at det kan ikke lade sig gøre på en gang, men det kan ske over for eksempel fem år, hvor brislingekvoten hvert år hæves med 160.000, foreslår Knud Fischer.
I 2021 var EU-kvoten på brisling 222.958 tons.
Sæljagt
Men fiskeri efter sild og brisling gør det ikke alene.
Sælerne er mange og glubske i Østersøen, og de enten æder torsken eller inficerer den med leverorm. Skal torsken have en chance, så bør der altså sættes ind over for sælen, slår Knud Fischer fast.
– Det kan ske ved jagt, der udføres af specielt trænede jægere. Kødet kan ikke bruges til konsum, men det kan blive dyrefoder, foreslår han.
At sælen er et problem, har både fiskere og forskere råbt op om i årevis, men alligevel er der ikke sket alverden på området.
En anden tilgang
Hvis brislingekvoten får vokseværk, og sælerne bliver færre, så er der ifølge Knud Fischer en fremtid for Østersøen.
– Så forventes det at vise en fremgang i torskebestanden efter ca. tre år. Problemer med leverorm vil begynde at blive mindre, og der vil kunne spores en forbedring i Østersøens vandkvalitet, siger Knud Fischer, som kalder tiltaget for biomanipulation:
– Det vil sige, at man fjerner uønskede arter for at fremme de ønskede arter.
Altså skal man fjerne sild, brisling og sæler ved at fiske og regulere dem, for at få flere torsk i Østersøen.
