Københavnerne er også trætte af skarven

Nu vil københavnerne også af med skarven, da den lugter og har dræbt en ø

Arkivfoto

I Sortedams Sø i København lå der før en grøn lille ø, kendt som Fugleøen. I dag er øen der stadig, men det er ikke længere en grøn lille oase, da en stor skarvkoloni har skidt øen mere eller mindre til døde.

Nu klager borgerne på Østerbro, hvor både sø og ø ligger, over stanken fra de mange skarver. Faktisk er de så trætte af lugten, at de gerne vil af med fuglene.

Det skriver TV2.dk

Men københavnerne kommer ikke af fiskernes fjende nr. 1 foreløbig. For fuglen er fredet, og derfor vil politikerne på Københavns Rådhus ikke indstille til, at man kan regulere på bestanden. Derfor må hovedstadens beboere leve med lugt og udsigt til en død ø i søen.

Politikernes nej har nu fået de lokale til at starte en underskrift indsamling i håb om, at der kan komme til at presse en holdningsændring ind på rådhuset.