Fiskeridirektør i Vestjysk Bank har jubilæum

Vestjysk Banks fiskeridirektør Jørgen Eriksen har 25 års-jubilæum i banken

Jørgen Eriksen, der er direktør for Vestjysk Banks fiskericenter i Thyborøn, har den 1. juni 25 års-jubilæum i banken.

Han begyndte som elev i 1998 og blev efterfølgende ansat som rådgiver i bankens afdeling i Thyborøn.

I 2007 flyttede han til bankens kreditafdeling, men i 2015 vendte han tilbage til afdelingen i Thyborøn for at blive afdelingsdirektør.

I 2022 åbnede Vestjysk Bank sit nye fiskericenter i byen, som han nu er direktør for.

– Det giver mig utrolig meget arbejdsglæde at være med til at støtte vores kunder i udviklingen af deres virksomhed. Vi har nogle initiativrige og dygtige erhvervsdrivende, som er med at til at styrke og udvikle fiskeribranchen – det har stor værdi for vores lokalområde, siger Jørgen Eriksen i en pressemeddelelse.

Jubilæet markeres ved en uformel reception torsdag den 22. juni fra 14 til 17 i Fiskehallen i Thyborøn, hvor kunder, forretningsforbindelser, familie, venner og kolleger er velkomne.

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe på fiskeriets nye generationer. 13. februar fylder uddannelseskonsulenten på...

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe...