Tenax Sild flytter fra Aalborg til Fyn

Det er et dårligt regnskab for 2022, der får virksomheden Tenax A/S til næste år at lukke ned for en del af produktionen i Nordjylland

Dele af produktionen på Tenax i Aalbæk flytter næste år til Fyn. Det skriver TV2 Nord. 

Det drejer sig om Tenax Sild, der ikke længere skal være i det nordjyske. Der produceres i dag sild både i Aalbæk og i Nyborg, hvor virksomheden har hovedsæde, og pga. et dårligt regnskab samler man nu dele af produktionen. 

– Vi flytter hele produktionen af sild til Nyborg, mens vi beholder produktion af stegte sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté i Aalbæk, siger direktør Michael Møller Jensen, Tenax Sild.

Han lægger ikke skjul på, at det vil koste arbejdspladser, omend man sætter sin lid til naturlig afgang og mindre brug af vikarer. 

– Vi har i dag omkring ti ansatte, der arbejder direkte med sildeproduktionen, men jeg har endnu ikke tal på, hvordan det kommer til at påvirke antallet af ansatte i løbet af næste år, siger Michael Møller Jensen.

Analytiker: Fiskerne må indstille sig på en vinter med høje dieselpriser

Selv hvis USA og Iran indgår en fredsaftale, forventes dieselprisen at forblive på et højt niveau. Det er der flere årsager til, forklarer en...

Analytiker: Fiskerne må indstille sig på en vinter med høje dieselpriser

Selv hvis USA og Iran indgår en fredsaftale, forventes dieselprisen at forblive på et højt...