Svendborg vært for European Maritime Day 2024

Europas maritime samfund samles i Svendborg for at netværke, diskutere og udstikke fælles initiativer inden for maritime anliggender og en bæredygtig blå økonomi

European Maritime Day 2024 lægger anker i Svendborg 30. og 31. maj, hvor arrangementet vil blive afholdt som en fysisk begivenhed på SIMAC Academy – Svendborg International Maritime Academy.

European Maritime Day (EMD) er den årlige to-dages begivenhed, hvor Europas maritime samfund samles for at netværke, diskutere og udstikke fælles initiativer inden for maritime anliggender og en bæredygtig blå økonomi, skriver Europa Kommissionen.

EMD er mødestedet for “Ocean Leaders”. Det giver indblik i en bred vifte af emner om den blå økonomi og det marine miljø og diskuterer veje fremad.

Til alle med interesse for havet

Der vil være et større antal talere, tematiske sessioner, workshops for interessenter og pitch-sessioner organiseret af både interessenter og Europa-Kommissionen.

EMD henvender sig til fagfolk fra virksomheder, regeringer, offentlige institutioner, NGO’er og den akademiske verden samt EU-borgere med interesse for havet.

EMD 2024 bliver arrangeret af Europa-Kommissionen, Svendborg Kommune og Søfartsstyrelsen. Tilmelding foregår på denne hjemmeside, og skal ske inden 10. maj.

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr i

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr...