Energistyrelsen inviterer borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i den kommende Hesselø Havvindmøllepark med tilhørende anlæg på land til at kommentere udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark og den dertilhørende miljørapport (tidligere kendt som SMV) og stille spørgsmål.
Det drejer sig om den havvindmøllepark, som var oprindeligt var placeret på nogle af de bedste fiskepladser i området, men som i 2022 blev flyttet til et område mere sydligt.
Høringen løber over en periode på cirka otte uger – fra mandag 5. februar til fredag 5. april 2024.
I forbindelse med høringen afholdes der borgermøde i Gilleleje, hvor miljørapportens resultater vil blive præsenteret. Borgermødet afholdes 19. marts fra 16.00 – 19.00 i Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjeldstrups vej 12, 3250 Gilleleje. Der vil være oplæg kl. 17.00. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til borgermødet.
Læs det relevante høringsmateriale samt information om, hvordan man deltager i høringen mv.