Uddannelse i Hirtshals tiltrækker flere nationaliteter

På kandidatuddannelsen Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur i Hirtshals er flertallet af de studerende fra udlandet

DTU Aqua campus i Hirtshals. Foto: DTU Aqua

DTU Aqua campus i Hirtshals. Foto: DTU Aqua

Det er ikke kun danske unge, som vælger at uddanne sig indenfor bæredygtigt fiskeri og akvakultur i Hirtshals. Ifølge Nordsøposten er hovedparten af de studerende på den nye kandidatuddannelse fra udlandet.

Ud af de 14 studerende kommer to tredjedele af de studerende fra udlandet. De udenlandske studerende kommer bl.a. fra Sri Lanka, Spanien, Kroatien, USA og Kina, fortæller Peter Skov, der er lektor og studieleder på DTU Aqua i Hirtshals.

– Nogle vil gerne kunne rejse hjem og undervise, nogle vil gerne arbejde med at udvikle de lokale erhverv og nogle vil gerne forfølge en forskningskarriere. Tiden vil vise, hvor stor en andel, der ender med at blive i Danmark, siger Peter Skov.

Ifølge Nordsøposten skal DTU Aqua i Hirtshals fremover optage 25-30 kandidatstuderende to gange om året. Desuden kommer de første diplomingeniører fra Fiskeriteknologi til Hirtshals i januar 2025, hvor de skal tilbringe et par semestre.

Kandidatuddannelsen Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur i Hirtshals blev oprettet i 2023.

EU-kandidat tog på natligt togt efter jomfruhummer med bundtrawl

Er alt trawl skadeligt for havbunden? Dette spørgsmål stillede Jakob Dyrman, kandidat til EU-parlamentet for Venstre, til sig selv. For at få svar tog...

EU-kandidat tog på natligt togt efter jomfruhummer med bundtrawl

Er alt trawl skadeligt for havbunden? Dette spørgsmål stillede Jakob Dyrman, kandidat til EU-parlamentet for...