Dana er klar til første togt i det nye år

Danmarks største havundersøgelsesskib lægger fra land i det nye år med en stor undersøgelse

Undersøgelser til havs bliver foretaget ombord på DTU's skib, Dana. Foto: Arkiv

DTU’s forskningsskib, Dana, sejler ud den 12. januar 2026 for at indsamle nye data om blandt andet fiskenes vægt, alder, modenhed og udbredelse.

Dana deltager i undersøgelsen International Bottom Trawl Survey, som koordineres af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. Det skriver DTU Aqua på deres hjemmeside.

Lande med fiskeri i Skagerrak og Nordsøen indsamler hver især data om fiskebestandene i nærmere definerede områder, så man dækker et stort areal.

Mandskabet ombord på Dana skal indsamle data, der blandt andet omfatter fiskenes længde, vægt, alder og modenhed. Ud fra dette kan man estimere fiskene biomasse og udbredelse.

Resultaterne bliver til ICES’ biologiske rådgivning om fiskebestandenes tilstand. Rådgivningen bliver brugt af myndighederne til at fastsætte kvoter og andre regler for fiskeriet.

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en ung Hanstholm-fisker pludselig fik de tyske myndigheder om bord

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en...