Trumps told kan ramme dansk fiskeindustri

Fiskeindustrien holder et vågent øje med Trumps potentielle toldmur på det amerikanske marked. Der er markante tal på spil

Bliver Trumps trusler om told på amerikanske varer en realitet, så vil det kunne mærkes i den danske fiskeindustri.

Det fortæller Poul Melgaard Jensen, adm. direktør i Danish Seafood Association (DSA), til Fødevarewatch:

– Hvis Trump skulle lægge USA-told på varer fra EU, vil det med sikkerhed udløse en EU-gengældelsestold. En sådan toldstrid kan også ramme den danske samhandel med fisk og skaldyr, som fylder meget i den samlede fødevarehandel med USA.

USA udgør et relativt stort marked med købestærke forbrugere. Eksporten af dansk fisk til USA udgør 6 procent af den danske fiskeeksport. Det er fersk fisk, frossen fisk og forarbejdede produkter i dåse eller glas, der fylder i eksporten.

Hos Danish Seafood er man især bekymret for, hvad det vil betyde for eksporten af hvidfisk som alaskasej og torsk. Alaskasej er en vigtig fisk for mange europæiske fødevareproducenter, da færdigvaren er forholdsvis billig og tilgængelig for den almindelige forbruger i Europa. Og så bruges den af McDonalds til at producere Filet-O-Fish.

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling