Finn Møller har ikke kun haft travlt med at svinge hammeren på auktionen i Hirtshals i 2024. Han har også sagt goddag og farvel til Fiskerikontrollen rigtig mange gange. Det oplyser han til TV2 Nord.
– Vi har haft over 200 besøg. Det vil svare til, at vi har haft et kontrolbesøg per hverdag for kalenderåret 2024. Enkelte dage har vi prøvet at have tre kontroller, siger auktionsmesteren.
Ifølge Fiskerikontrollen er det dog 150 besøg.
Men det ændrer ikke på, at Finn Møller undrer sig over, hvorfor der bliver brugt så store ressourcer på kontrol. De har styr på det. Ingen af kontrollerne har ført til anmærkninger eller bøder.
– Vi får som sådan ikke nogle forklaringer på, hvorfor besøgsantallet er så stort. Vi får måske en tilkendegivelse fra de her kontrollører om, at de er mødt på arbejde, og skal lave noget, siger Finn Møller.
Fiskeristyrelsen oplyser til TV2 Nord, at…
”Prioriteringen af kontrolbesøg hos fiskeriauktionerne beror på en samlet vurdering af, hvor der er størst risiko for at konstatere overtrædelse af reglerne.
Styrelsen foretager en løbende vurdering af risikobillede og kontrolindsats og forventer at gennemføre en samlet evaluering i 2025″