Der tegnes et alt for ensidigt billede af fiskeri med bundtrawl i David Attenboroughs tv-dokumentar Ocean, som har fået stor medieomtale – også i danske medier.
Det mener forskerne bag Sustainable Fisheries UW, et projekt under University of Washington med professor Ray Hilborn i spidsen.
– Filmen fokuserer på kammuslingeskrab og fangster med høj bifangst og bruger de mest ekstreme og skadelige eksempler for at illustrere sin pointe. Det er et stærkt fortællegreb, men det giver ikke et retvisende billede af bundtrawl globalt, skriver Max Mossler fra Sustainable Fisheries i en artikel på projektets hjemmeside.
– Bundtrawl kan være skadeligt, især når det foregår i sårbare områder som dybhavskoralrev eller habitater med havsvampe. Men langt det meste bundtrawl finder sted på sand-, mudder- eller grusbund, som er langt mere robuste. Havbundsmiljøerne i disse områder kommer sig hurtigt – især når trawlfiskeriet er godt forvaltet, skriver han.
Max Mossler advarer mod at tro, at generelle forbud mod fiskeri med bundtrawl vil løse de udfordringer, havmiljøet står over for globalt. Hovedproblemet er nemlig ikke fiskeri, men udledning af næringsstoffer og forurening fra land.
Han påpeger også, at man er nødt til at forholde sig til, hvad alternativerne til trawlfanget fisk betyder for miljø og klima – for al fødevareproduktion har konsekvenser:
– Havet er generelt en langt bedre kilde til fødevarer end landjorden. Når en skov ryddes til landbrug, ødelægges næsten hele det oprindelige økosystem, og det kan tage århundreder at genskabe. Havets økosystemer – med undtagelse af sjældne dybhavsområder – regenererer typisk på måneder eller få år, skriver Max Mossler.
