Råstofindvinding på havbunden er blandt de mest destruktive menneskelige aktiviteter, vi overhovedet kan udsætte havet for. Når maskinerne suger sand, grus og ral op, fjerner de i samme sekund det øverste, levende lag af havbunden. Væk er ålegræsset, muslingerne og børsteormene. Tilbage står en biologisk ørken, hvor fladfisk og tobis har mistet deres gydemuligheder og spisekamre. Samtidig hvirvles enorme mængder mudder op, som blokerer for sollyset og kvæler det resterende liv i miles omkreds.
De biologiske konsekvenser er ødelæggende, men det mest absurde er de projekter, vi ofrer naturen for. Det ser vi i to højaktuelle og dybt problematiske sager:
For det første har Miljøstyrelsen givet grønt lys til, at der må suges gigantiske mængder havbund ved Hjelm Dyb. Hele 8 millioner kubikmeter sand skal fjernes herfra for at blive sejlet ind og brugt som fyldmasse til den kontroversielle udvidelse af Aarhus Havn. Det er en katastrofe for vores lokale natur. Havområdet langs Djurslands kyst og ned mod Hjelm Dyb er et enormt vigtigt fiskeriområde. Her stortrives både fisk og skaldyr – og området er især kendt for sine eftertragtede jomfruhummere, der lever i havbundens bløde mudderlag. At rasere dette unikke spisekammer for at stampe kunstigt land op i Aarhus Bugt er fuldstændig uacceptabelt og vil ødelægge det lokale erhvervs- og fritidsfiskeri i generationer frem.
For det andet udspiller der sig en regulær miljøskandale syd for Samsø. Her vil projektet “Nordkystens Fremtid” fjerne hundredtusindvis af kubikmeter grus og ral. Formålet er at fragte de østjyske råstoffer tværs over Kattegat for at bruge dem til strandfodring og kystsikring ved nordsjællandske sommerhuse. Området syd for Samsø er et af de få steder i regionen, hvor fiskene rent faktisk trives. At vi vil ødelægge et velfungerende jysk havmiljø for at beskytte mursten og rekreative sandstrande i Nordsjælland, udstiller en total mangel på national omtanke for vores fælles natur.
Det er det rene hykleri: Staten og byggeprojekterne bruger millioner af kroner på at tale om grøn omstilling, mens man gladeligt giver tilladelse til at støvsuge og ødelægge havbunden. Derfor er dette her en direkte appel til vores lokalpolitikere på Djursland og resten af Østjylland. I må og skal gribe ind nu! Syv østjyske kommuner har allerede råbt staten op i et historisk havsamarbejde mod råstofindvinding.
Men vi har brug for, at vores egne folkevalgte her på Djursland sætter foden hårdt ned over for de statslige tilladelser. I må bruge jeres stemme og politiske mandat til at bremse udpiningen af vores nære havområder såsom Hjelm Dyb.
Vi kan ikke blive ved med at løse problemer og bygge projekter på land ved at efterlade havbunden som en død zone under vandet. Vi er nødt til at tvinge byggeriet og kystsikringen til at finde bæredygtige alternativer på land – for eksempel gennem genanvendelse af byggeaffald og overskudsjord.
Stop sandsugningen nu, før der ikke er mere liv tilbage at redde.
Undlad venligst at give fiskeriet skylden for noget, de ikke har gjort eller haft indflydelse på. Jeg er datter af en fisker og sjette generation i en fiskerfamilie fra Bønnerups Strand og har set på, hvordan skiftende love ødelægger et helt erhvervs muligheder, samtidig med at politikere beskylder fiskere for at ødelægge deres egne fiskepladser, hvor de skal tjene deres årsløn. Det er så urimeligt, skamløst og ødelæggende for fiskerierhvervet.
Jeg er så træt af at skrivebordsgeneraler, biologer, politikere og naturaktivister udtaler sig om ting, de ikke ser i virkelighedens verden, men oplever inde fra et kontor. Kom ud i virkeligheden og forstå, at en fisker skifter fiskepladser alt efter årstidens fiskemuligheder, sådan har de altid gjort det.
